Forside

Teglgårdvej 36 •7451 Sunds • 97 14 44 24 / 22 50 54 24

steff@steffsgalleri.dk / f.steffensen@icloud.com

galleri online Malerier kunst musik

Velkommen til steff's online galleri

Nu maler jeg fortrinsvis akrylbilleder. Det giver mig større frihed og mulighed for at gå voldsomt op i format. Det er en helt anden verden – giver større udfordinger og tilsvarende fornøjelse ved at nå et resultat. Det er navnlig friheden til at lave om, male over og lege med udtrykket, der tiltaler mig, og det er med akrylen, jeg ind imellem kaster mig ud i at "være vild", hvor jeg ikke er slave af motivets naturlige farver og præcise former, men kan forsøge at skabe billedet selv. Men det er klart, at jeg hænger fast i mit grundlag, det naturalistiske.

Og så har jeg opdaget, at der er en meget spændende motivverden i ansigter og portrætter – en verden, jeg er i fuld gang med at udforske. Her kan jeg både få afløb for mit nørderi og den frie eksperimenteren med farver.

Jeg skelner mellem ansigter, der ikke skal ligne en bestemt person og kan behandles frit – og portrætter, der skal være loyale, præcise og vellignende.

Udstillinger: Pottehuset, Fjellerup; Strandcafeen,Bønnerup; Ørum aktivitetscenter; Kulturellens censur. udst., Herning; Hadbjerg Skole; Århus Tech; Hedensted rådhus; Galleri 7-9-13, Ikast; Galleri Krinkelkrogen, Herning; Trehøje Kunstforening, Vildbjerg; Statsfængslet Midtjylland, Kærshovedgård; Dupont Nutrition Sciences, Grindsted; Social- og sundhedsskolen, Herning; Galleri 14, Farsø; Gårslev Kulturforerning, Gårslev; Fjends Kunstforening;

Jeg har tegnet og malet, siden jeg kunne holde på en blyant. I 24 år var jeg, hvad der dengang hed formingslærer og drev sideløbende i 30 år et lille enmands-foretagende med illustration og grafisk layout af skolematerialer, men jeg hverken tegnede eller malede kun for mig selv – tiden var der bare ikke.

Men for ca 10 år siden kom både tid og lyst tilbage og jeg kastede mig over akvarel-maleri, for det var det, jeg følte mig mest fortrolig med, ligesom landskaber er mine foretrukne motiver. Jeg inspireres af skiftende lysvirkninger, store linjer og markante landskabsformer og bygninger i landskabet.

Min stil er overvejende naturalistisk – nogen kalder den nørdet – fordi jeg forsøger at gengive motivet så nøjagtigt, jeg kan. Måske er det, fordi mine idoler er skagensmalerne – men også impressionisterne holder jeg meget af, og prøver ind imellem også den stil af.

 

 

Velkommen til et kig ind i min billed- og musikverden.

Håber, du syn's om, hvad du ser og hører.

 

Med venlig hilsen

Flemming